top of page
Football_SandroSchuh.png
Football_SandroSchuh.png

Om Dansk Canicross Forbund

1000018474.jpg

Vision

Canicross skal have en markant plads hos alle danske motionister med hund gennem fællesskaber og oplevelser i naturen. Sporten skal være med til at er begejstre, glæde og fremme samhørighed mellem hund og ejer. Canicross skal være sund motion for alle samt samle hundeejere i Danmark.

Mission

DCF bevæger Danmark gennem idræt, frivillighed og glæde. I vores hundesport, canicross, og det mangfoldige foreningsliv skaber vi store præstationer og gode oplevelser.

Vision og Mission

Vores historie

Canicross opstod i fællesskab i Frankrig og i Belgien. Det første Europæiske Canicross Mesterskab blev afholdt i Belgien i 1998 og siden da, er der blevet afholdt adskillige Mesterskaber herunder EM og VM rundt omkring i Europa.

Canicross har været muligt at dyrke i Danmark under Dansk Trækhundeklub og Dansk Polarhundeklub hhv. siden 1984 og 2009. Primært for slædehunderacer og ofte i spand.

I maj 2020 opstod diverse HPM Dirty Paws lokale hunde-løbeklubber og canicross begyndte at vokse i Danmark. I 2022 stiftede en gruppe passionerede canicrossløbere Dansk Canicross Forbund (februar 2023), med et ønske om at udbrede sporten, have et samlet regelsæt, et større fællesskab og mere viden omkring sporten, samt opnå medlemskab af ICF og hermed mulighed for deltagelse i VM. Fokus skulle være på mono-hundesport/canicross og med et brændende ønske om, at udvide forbundet med diverse udvalg til andre dele af mono-hundesporten. I februar 2023 ansøgte DCF om medlemskab hos ICF, og forbundet blev optaget i ICF senere samme år.

Medlems- og foreningsudvikling

De første foreninger under Dansk Canicross Forbund var Canicross Østjylland, K9Runners Mariager samt K9 Trail Runners Vestegnen, som i dag hedder Dog Run DK. Siden er DIRTY PAWS, CaniXFyn og RunningPawsDK kommet til.

Find os i fælleskabet

6

LOKAL-FORENINGER

674

MEDLEMMER

Pr. 1. august 2025

FRIVILLIGE

Formål og dagsorden

Forbundets navn er Dansk Canicross Forbund (DCF). Internationalt benyttes navnet Danish Canicross Federation. Forbundet er medlem af International Canicross Federation (ICF).

Forbundets formål er at fremme hundesporten Canicross i Danmark.

Som den øverste faglige og administrative myndighed har forbundet følgende opgaver:

  • At være et kompetencecenter der producerer, indsamler, behandler og formidler viden og erfaring indenfor Canicross.

  • At virke for samarbejde i såvel sportslig som administrativ henseende mellem forbundets medlemmer.

  • At repræsentere og varetage medlemmernes interesser ud fra fælles mål.

  • At forvalte de midler, der evt. stilles til rådighed for forbundet.

  • At overvåge overholdelse af Canicross regelsæt, løbsreglementer mv. og give bindende fortolkninger af disse samt afgøre opståede spørgsmål om deres forståelse.

  • At være fællesorgan for sine medlemmer i forhold til udenlandske hovedidrætsorganisationer, til hvilke henvendelse derfor kan ske gennem forbundet.

  • At afholde eller lade afholde mesterskaber for Danmark og

  • At udvælge og udpege deltagere, fra medlemsorganisationerne, der skal repræsentere Danmark til EM & VM.

bottom of page