top of page
Football_SandroSchuh.png
Football_SandroSchuh.png

Om Sporten

Trækhundesport er en alsidig og inkluderende sport, hvor både hund og fører arbejder sammen som et team. Sporten kan dyrkes af alle – uanset alder, erfaring og ambitionsniveau – og alle hunde, store som små, kan deltage og få glæde af at løbe.

Der findes flere discipliner inden for sporten.​​ Fælles for disciplinerne er, at de kan dyrkes både som motionsform og som konkurrencesport. Mange vælger sporten for den gode træning, den tætte kontakt til deres hund og fællesskabet omkring sporten.

Canicross

Canicross er hvor én hund trækker en løber ved hjælp af en elastisk line, der er fastgjort mellem hundens sele og løberens bælte. Sporten kombinerer hundens naturlige løbeglæde med løberens tempo og styrke og kan dyrkes både på stier, skovveje og i terræn. 

Sikkerhed og udstyr

En vigtig forskel mellem trækhundesport og “bare at løbe” med sin hund i løs snor er, at sporten er baseret på kontrolleret træk, hvor både hund og fører er udstyret korrekt. For at sikre en god og sikker oplevelse anvendes:
 

  • Træksele til hunden, så belastningen fordeles skånsomt.

  • Elastisk line, der dæmper ryk og sikrer et jævnt træk.

  • Løbebælte, scooter eller cykel til føreren, så man kan bevæge sig naturligt.

  • Sikkerhedsudstyr som hjelm og handsker (særligt til bikejoring og scootering).
     

Denne struktur gør sporten mere behagelig og sikker for både hund og fører og skaber en tydelig kommunikation og samarbejde under aktivitet.

Bikejöring

Bikejoring er hvor en eller to hunde trækker en cyklist, på en mountainbike. Hunden er spændt foran cyklen med en elastisk line, hvilket gør det muligt for både hund og fører at bevæge sig sikkert og effektivt i højt tempo.

Børn og unge

Canicross er en fantastisk sport for børn, og for deres mulighed for at udvikle sig både med dyr og fysisk aktivitet.
Fra 16 års alderen er det også muligt for unge mennesker at dyrke bikejoring og scooter.

Læs mere her

Scooter

Scootering er hvor en eller to hunde trækker en fører, der står på en specielt designet offroad-scooter. Hunden(e) er spændt foran scooteren med en elastisk line, hvilket giver mulighed for at bevæge sig hurtigt og kontrolleret på stier og grusveje.

bottom of page