Fællesskab, diversitet og medaljer – Danmark ved VM 2025
- juliasonderholm
- Jan 9
- 1 min read

I november 2025 rejste det danske landshold til Tjekkiet for at konkurrere blandt verdens bedste inden for mono-sporterne. Holdet bestod af 32 ekvipager med hunde i alle størrelser, som repræsenterede Danmark på den internationale scene.
Hos Dansk Canicross Forbund står vi stærkt på værdien om, at mono-sport er for alle. Derfor er vi særligt stolte af den diversitet og repræsentation, vi kunne stille til start med på linjen i Tjekkiet. Det er et tydeligt billede på, at sporten favner bredt – uanset hundens størrelse, alder eller disciplin.
Mesterskabet strakte sig over en intens weekend, og det danske hold vendte hjem med to flotte medaljer. Felicia sikrede sig en guldmedalje i canicross børnekategorien, mens Claes kørte sig til en sølvmedalje i bikejoring Master II-kategorien.
DCF vil gerne rette en stor tak til vores sponsorer – A, B og C – samt til alle de klubber, tovholdere og frivillige, der bakkede op om landsholdet før, under og efter mesterskabet. Jeres støtte er afgørende for, at vi fortsat kan udvikle sporten og give danske ekvipager mulighed for at konkurrere på højeste niveau.
VM vender tilbage i 2026 i Polen, og vi vil naturligvis holde jer løbende opdateret om forberedelserne og løbene frem mod mesterskabet.




Comments